Opstart og Tilmelding

 

Går du med en tanke eller drøm om at skulle gå til ridning, eller er du forælder til et barn, som ønsker at gå til ridning? Eller overvejer du at skifte til vores rideklub? Så hjertelig velkommen til! Så læs videre her, hvor vi vil forsøge at guide jer til den allerbedste start i Vindinge Rideklub, og klubbens mange skønne oplevelser med heste og fællesskaber. 

Generelt kan du læse mere om vores priser under Prisliste

 

Medlemskaber: 

Hos Vindinge Rideklub tilbyder vi både alm. medlemskab, passivt medlemskab og stævnemedlemskab. Et alm. medlemskab giver en person lov til at starte stævner for Vindinge Rideklub, og efter 3 måneders medlemskab har man også mulighed for at stemme på generalforsamlingen samt stille op som bestyrelsesmedlem såfremt man er fyldt 18 år. Dette medlemskab skal man som aktiv rytter i Vindinge Rideklub have, hvilket betyder at rider man undervisning eller lignende hos Vindinge Rideklub, skal man have et alm. kontingent. 

Ønsker du at blive alm. medlem af Vindinge Rideklub kan det købes her: Medlemskab

Et passivt medlemskab er for dem, som gerne vil støtte klubben uden af være aktive medlemmer. Et passivt medlemskab giver også efter 3 måneders medlemskab mulighed for både at stemme på generalforsamlingen samt stille op som bestyrelsesmedlem, såfremt at man selvfølgelig er fyldt 18 år. 

Ønsker du bare at blive passivt medlem af Vindinge Rideklub kan et passivt medlemskab købes her: Passivt Medlemskab

Et stævnemedlemskab giver alene rytteren tilladelse til at starte stævne i klubbens navn, men giver ikke mulighed for at deltage i klubbens aktiviteter eller at indløse facilitetskort. Derudover har man heller ikke stemmeret eller valgret til generalforsamlingen. 

Ønsker du at købe et stævnemedlemskab hos Vindinge Rideklub kan det købes her: Stævnemedlemskab

Læs meget mere om, hvad de forskellige medlemskaber betyder under Klubben Vedtægter.

 

Prøvetime og Opstart 

I Vindinge Rideklub er det muligt at få en prøvetime, før man beslutter sig for at gå til ridning. En prøvetime kan enten være en time på et hold eller en halv time på et miniputhold alt afhængig af, hvorvidt man har prøvet at ride før. De fleste nybegyndere starter dog med en halv time på et miniputhold, hvor man er sammen med andre, som også er nybegyndere. Det skaber nogle trygge rammer, og giver rytteren den bedste mulighed for at skabe et godt fundament. 

En prøvetime er generelt en god mulighed for at underviserne kan vurdere, hvor mange halve timer man potentielt kunne have brug for, eller for at se hvilket hold man passer bedst ind på. Det vil altid være underviseren og klubbens elevskoleansvarlige, som tager den endelige beslutning, men man vil altid være en del af dialogen, så vi sikre at både rytter og underviser er tilpas med den endelig beslutning. Det er ligeledes ens underviser, som vurderer hvornår man er klar til at komme op på et mere rutineret hold eller lignende. Du kan læse mere om vores forskellige typer hold under Rideskoleundervisning.

OBS! Da alle vores hold pt. er fyldt op, er det ikke muligt at få en prøvetime på nuværende tidspunkt. 

Udover rideskoleundervisning tilbyder Vindinge Rideklub også muligheden for at have part på rideskolens ponyer/heste, som du kan læse mere om under Rideskolepart, samt muligheden for opstaldning af private heste i klubbens stald, hvilket du kan læse mere om under Opstaldning

Er man interesseret i at starte til ridning eller fortsætte sin læring inden for ridesporten, så kontakt gerne rideklubbens rideskoleansvarlige og få en god snak om mulighederne. Klubbens rideskoleansvarlige er også klubbens primære underviser, og hun derfor ansat på fuldtid i klubben. Kontaktinformationer ligger under General Kontakt.

 

Tilmelding

Efter en potentiel prøvetime og/eller en snak med klubbens elevskoleansvarlige og underviser er det vigtigt, at vi får tilmeldt dig rigtigt. Vi har lavet en lille guide til, hvordan man tilmelder sig klubbens online system, som du kan se nedenfor. Efter du har tilmeldt dig vores online system vil du modtage en mail, hvori det indgår hvad du vil blive tilmeldt af hold, kontingent osv. Denne mail skal du "acceptere", og derefter vil du være tilmeldt, hvad der er oplyst i mailen. 

Tilmeldingsguide for alm. medlemmer

Ønsker du at blive opstalder i Vindinge Rideklub foregår det en lille smule anderledes. Først og fremmest skal du kontakte klubbens rideskoleansvarlige, som du kan finde kontaktoplysninger på under General Kontakt. Her kan du få en rigtig god snak om det at være opstalder i Vindinge Rideklub, og hvad der er af muligheder, da vi selvfølgelig ikke har en ubegrænset mængde af bokse. Det er derfor klubbens rideskoleansvarlige, som har det overordnede overblik over, hvad der er ledigt. Det er derfor vigtigt, at kontakte hende før du tilmelder dig, da du ellers ikke vil blive godkendt som opstalder. Efter din samtale med vores rideskoleansvarlige, hvor hun har informeret om hvad dine muligheder er kan du (hvis vi har plads) tilmelde dig vores opstaldning, hvortil vi også har udarbejdet en lille guide, som du kan se nedenfor. 
Du kan selvfølgelig også læse meget mere om opstaldning hos os under Opstaldning

Tilmeldingsguide for opstaldere (OBS! Linket er ikke aktivt, da guiden er under ombygning, fordi der har været ændringer i vores tilmelding)

 

Afmelding 

Ønsker man ikke længere at være en del af Vindinge Rideklub eller ønsker man blot at blive afmeldt et hold eller lignende skal man sende en mail til Undervisning@vindingerideklub.dk, og klubbens rideskoleansvarlige vil sørge for, at man vil bliver afmeldt. Skal man skifte hold fra f.eks. tirsdag til torsdag eller skal man rykke op på et mere rutineret hold, vil man blive afmeldt ens nuværende hold og blive tilmeldt det nye. Det er ikke muligt at afmelde sig selv. 

Du kan læse mere om denne i vores brugerbetingelser her